Forstår
Planlægger
Eksekverer
NaÌŠr forretningen behøver fokus.
Ikke alt gaÌŠr efter planen.
​
Heller ikke strategier og økonomiske fremskrivninger. Virkeligheden rammer, og der bliver behov for andre og nye tiltag.​ Det kan også være overvejelser om den fremtidige ejerstruktur og de forberedelser, der skal gøres.

Senior Executive Partners
Vi er et team af erfarne erhvervsfolk med solide hands-on kompetencer fra nationale og internationale virksomheder.
Vi sætter os ind i forretningen og opgaven. Sammen bygger en plan, som vi implementerer med involvering af mennesker og virksomhed.
Det handler om plan og eksekvering.

Strategi & Forretningsplan
Forretningsplanen er fundamentet for at drive virksomheden. Den afstemmer ledergruppens perspektiver og fokus. Og så kommunikerer forretningsplanen internt til alle niveauer fra bestyrelse til de mennesker, der er ansat til at eksekvere. Endelige er forretningsplanen afgørende for dialog med eksterne parter så som banker og strategiske samarbejdspartnere.
Sammen med SEP skabes fundamentet for etablering af forrentningsplanen. Vi drøfter og tester det eksisterende forretningsplan, og foretager nødvendige opdatering. Derefter sammensættes forretningsplanen af moduler i forhold til bl.a. forretningsområder og struktur. Planen operationaliseres i konkrete handlinger, projekter og aktiviteter med involvering af medarbejdere, der sikrer forankring i organisationen.
​​
SEP sikrer hele processen, og deltager ved implementering og igangsætning.
Kunder & Toplinje
Baseret på en solid forretningsplan sættes ambitionerne for den kommende periodes toplinje. Den drives af potentialet i den nuværende portefølje af kunder med tillæg af forventninger til nye kunder. Kundernes motivation for at samarbejde handler i høj grad om evnen til at dokumentere, hvilken værdi der skabes for kunderne. Værdien kan bestå af produkter, services, rådgivning og relationer. Toplinjen skabes derfor ved at arbejde struktureret og kompetent med formidling af kundens værdi.
Sammen med SEP analyseres den nuværende portefølje af kunder. Målet er at skabe overblik over kundesegmenterne for at afgøre, hvad der er strategisk attraktivt - og ikke. Lønsomhed vil være en vigtig nøgle for dialog og beslutninger. Viden om attraktive kundesegmenter skaber også klarhed over, hvilke nye kunderelationer, der skal søges og bearbejdes.
​
Kundens opfattelse og forståelse af den værdi, samarbejdet skaber, er afgørende for en succesfuld eksekvering af toplinjen. Derfor skal værditilbuddets validitet og kanaler til formidling efterprøves, så aftrykket i de definerede markeder optimeres. Teamet omkring salg og marketing skal involveres i og tage ansvar for ambitionerne for toplinjen.
​
SEP sikrer hele processen, og deltager ved implementering og igangsætning.
Værdikæden - End-2-End
En velfungerende og optimeret værdikæde er afgørende for forretningen og dens evne til at levere. Den skaber og leverer produkter og services i den kvalitet, kunderne er lovet og som fastlagt i forretningsplanen; fra leverandør over produktion til kunden. Værdikæden består af mange komponenter og variabler, der skal trimmes rigtigt i forhold til hinanden. Det handler både om teknik og produktionsudstyr som de mennesker, der har ansvaret for at drive og levere. De mange komponenter skaber kompleksitet, men også muligheder.
Sammen med SEP analyseres hele værdikæden - End-2-End - for at skabe overblik over kunder, salg, supply chain, produktion og organisation. Med udgangspunkt i en optimeret proces for planlægning bygger SEP en samlet løsning, der forbinder alle led i verdikæden fra leverandørstyring til produkt eller service er leveret hos kunden. Kundetilfredsheden bliver styrket, fordi leveringssikkerheden øges. Den optimerede værdikæde giver bedre indkøb, mere effektiv produktion og en optimeret lagerbinding.
​
SEP sikrer hele processen, og deltager ved implementering og igangsætning.
Mennesker
Forretningsplanen bliver til virkelighed, når menneskerne i virksomheden involveres og tager ansvar. Teknologi og maskiner udgør en stor del af fremstilling af produkter og services. Men det er især menneskerne i virksomheden, der binder det hele sammen baseret på effektive processer og organisatoriske strukturer.
Sammen med SEP kortlægges organisationen. Kapacitet og kompetence til ledelse i forhold til forretningsplanen vurderes, ligesom udvikling af nøgleroller defineres. Nye potentialer vil dukke op, og historiske strukturer og positioner drøftes i forhold til optimering eller afvikling. Den fremtidige plan for organisering af mennesker sættes sammen, og processer for fortsat udvikling og træning beskrives.
​​
SEP sikrer hele processen, og deltager ved implementering og igangsætning.
Klar til exit
Et vigtigt strategisk spørgsmål handler om, hvordan og hvornår virksomheden skal afhændes. Det kræver mange overvejelser, og derfor også kompetent og fortrolig sparring og samtaler. Når beslutningen er på plads, skal virksomheden gøres klar til salg. Processer, procedurer og forretningsgange trimmes og optimeres, så virksomheden fremstår professionel og strømlinet. Det sker ikke hen over natten, men er resultatet af en solid proces med vigtige beslutninger.
Sammen med SEP skabes et overblik over virksomhedens økonomiske og finansielle status. Der skal være orden i bøgerne, og forretningens værdiskabelse skal være tydelig og gennemsigtig. Processer, procedurer og forretningsgange trimmes og optimeres, og værdikæden analyseres - End-2-End - for at finde potentielle risici og muligheder. Endelig sættes det strategiske kompas, så visionen og værdiskabelsen står mål med værdiansættelsen.
​
SEP sikrer hele processen, og deltager ved implementering og igangsætning.
